Vores område

Vores område

Rørmosgård

Et par ord om vores dejlige lille oase:


Vi har vores egen park – passet af vores gartner

De 165 husstande i Rørmosegård ligger samlet midt i et 77.000 kvadratmeter stort parklignende fællesareal

med store græsplæner.

Foreningen har ansat sin egen fuldtids-gartner til at vedligeholde området. Det indebærer blandt meget

andet klipning af græsplæner, beskæring af træer og buske og snerydning af fælles gangstier.

I de 77.000 kvadratmeter indgår også mindre skovområder, en lille sø samt et opsamlingsområde til

medlemmernes haveaffald. Fra Rørmosegårds parkområde er der direkte adgang til en nyplantet

kommunal skov fra 2012 med gang-, løbe- cykelstier.

For de mindste medlemmer er der etableret tre mindre legepladser med tilhørende sandkasser.

For de lidt større børn – og voksne - er der mulighed for at spille udendørs bordtennis eller fodbold på en

mindre fodboldbane, der grænser op til Rørmosegård.


Placering:

Midt mellem motorvej og S-togsstation

Rørmosegård ligger midt mellem Allerød bymidte med S-togsstation og Hillerød-motorvejen.

Inden for 700 meter er der tilkørsel til Hillerød-motorvejen og busstoppested med forbindelse til Lynge,

Farum, Ballerup og via Allerød St til Blovstrød og Holte.

Desuden er der inden for samme afstand adgang til folkeskole, kirke, lægehus, gymnasium, dagligvarebutik,

udendørs tennisanlæg og udendørs idrætsanlæg med klubhus og fodboldbaner. Der er gang- og cykelsti til

alle faciliteter.


Rækkehusene:

Huse med 124 eller 147 kvm

Rørmosegård består af 165 rækkehuse, bygget i årene 1985-1990. Alle huse blev dengang bygget stort set

ens i to plan med 124 kvadratmeter beboelse (129 kvadratmeter for ende rækkehusene) + skur til cykler,

barnevogne, haveredskaber mm. Til hvert hus hører også en lille have på cirka 60 kvm.

Alle husene har badeværelse på 1. sal. I stueetagen er der enten ét større bryggers, eller delt op i et mindre

bryggers samt et lille toilet.

Gennem årene har de enkelte huse ændret karakter indvendigt. Den største forskel på husene i dag er, at

der omkring årtusindskiftet blev udviklet et byggeprojekt, der gjorde det muligt at udnytte husets 2. sal til

en ekstra stue/værelse på cirka 23 kvadratmeter, så det samlede beboelsesareal er på 147 (152)

kvadratmeter. En stor del af medlemmerne har benyttet sig af denne mulighed for at udvide boligen

indefra.